Discipeltræf 2026: Fem øjeblikke vi husker

I efterårsferien kunne vi endnu engang samle 300 KFS’ere fra hele landet til årets Discipeltræf i Hillerød. Fem dage med grin, lovsang, forkyndelse, samtaler, sport og fællesskab, hvor vi blev mindet om, hvor alle vores rigdomme kommer fra: Gud, som overøser os med nåde og kærlighed. Hvilken lejr har det været, og hvilke øjeblikke kommer deltagerne til at huske?

Lydia Due Carlsen, går i 2.g på Haderslev Katedralskole

Hvordan har det været at være på Discipeltræf?

Det har været meget hyggeligt! Det har bare været fedt at kunne mødes med så mange forskellige mennesker, som har det samme udgangspunkt, at vi ser Jesus som vores frelser. Det har været meget åbent, og folk har været søde. Det har også været fedt at blive fyldt op igen og kunne samles med en masse kristne og synge lovsang og have det som det normale. Der har været nogle gode fællesarealer og nogle gode aktiviteter, hvor man har kunnet blande sig og komme i snak med folk. Det er lang tid siden, jeg sidst har været på lejr, så det er sjovt at prøve det, når man ikke længere er et barn. Og det har været fedt at bruge responsgrupperne til at komme i dybden med det, vi har hørt, og forstå det lidt bedre.

Hvilket øjeblik fra lejren kommer du til at huske?

Vi har haft midnatsandagter, hvor vi har sunget, og det rammer bare altid så godt, det der med at høre så mange stemmer, der lovpriser Gud. Det er virkelig fedt og et godt koncept. Det er så rart at komme fra hverdagen, hvor jeg ikke lægger skjul på, at jeg er troende, men hvor folk ikke ved så meget om det, og hvor jeg ikke kan tale så naturligt om min tro og for eksempel sige, at jeg vil bede for noget. Her tror vi alle sammen på det og har Jesus og Gud i fokus. Jeg bliver helt glad af det. Der er dage, hvor man kan gå at føle sig alene på gymnasiet, og så kan jeg tænke tilbage på det her og på, at der faktisk er mange, der tror på det samme som mig.

Olivia Ringgaard Holm, går i 3.g på HHX i Silkeborg

Hvordan har det været at være på Discipeltræf?

Det har været megafedt at være på Discipeltræf i år. Nu har jeg så også været afsted et par gange, så nu begynder man at kunne bygge nogle relationer op til folk. Det synes jeg har været megafedt, fordi man har kunnet tage nogle lidt dybere samtaler både om tro og om, hvad der fylder i hverdagen. Folk er så åbne og er nysgerrige på at lære andre mennesker at kende, og det synes jeg virkelig er fedt. På Discipeltræf får man udvidet sin horisont, og man får forskellige perspektiver på ting. Det er så fedt at kunne dykke ned i, hvad det egentlig er, man tror på, sammen, og jeg føler, at jeg står stærkere i min tro nu, fordi man bliver mere tekstnær og kan få lov at have de her samtaler. Ens tro bliver mere robust på en måde. Det første år, jeg var her, der kendte jeg ikke særligt mange. Jeg har nogle venner, jeg har gået på efterskole med, som jeg kan tage af sted sammen med, men det driver mig meget at kunne komme ud og møde de mennesker, jeg har mødt på Discipeltræf de andre år. Jeg synes virkelig, man lærer hinanden at kende på en helt speciel måde.

Hvilket øjeblik fra lejren kommer du til at huske?

Der er mange gode øjeblikke! Jeg har jo lyst til at nævne flere. Men da vi sad og spillede banko en aften. Jeg satte mig egentlig bare hen til nogen, som jeg ikke kendte, og så kom der bare flere og flere til. Men vi havde bare den fedeste aften og hyggede os. Selvom jeg ikke kendte de andre, var folk bare villige til at snakke med mig og have en megafed aften.

Jeppe Hagelskjær, læser til softwareingeniør i Odense

Hvad har du lavet på Discipeltræf, og hvordan har det været?

Jeg har været frivillig i køkkenet, så jeg har været med til at stå for, at der bliver lavet mad og vasket op, og at deltager ved, hvad de skal lave, når de kommer og skal have tjanser. Vi har været cirka ti frivillige i køkkenet, og jeg har sagt ja til opgaven, fordi jeg gerne ville på Discipeltræf. Når man ikke helt er målgruppen mere, så må man jo finde på andre måder, for eksempel ved at være frivillig! Så kunne jeg også bidrage til, at lejren stadig kører, og hjælpe med, at der kommer mad på bordet og at folk får en ren gaffel, når de skal spise. Det er en fed måde at tjene på, også når man studerer til hverdag, hvor det ikke altid er kroppen, man bruger så meget, men mere hovedet. Der har også bare været tid til at hygge, have det sjovt sammen, spise al den slik, køkkenet får, og lære hinanden at kende.

Hvilket øjeblik fra lejren kommer du til at huske?

Mandag aften sad nogle af os fra køkkenet i ”Hønsehuset”, som er vores eget hyggested, og legede en leg og skraldgrinede. Eller da Emil (en anden køkkenfrivillig, red.) og jeg stod to mennesker om en halvandenmandsopgave og egentlig bare stod og spiste ølkage, imens vi løste opgaven.

Julie Olsen, KFS-konsulent på Fyn og i Sydjylland

Hvordan synes du, Discipeltræf har været i år?

Jeg har virkelig oplevet det som fantastisk i år! Der er så mange søde deltagere, som har gode ideer og god energi, og som bare giver rigtig meget til fællesskabet. De vil gerne fællesskabet, og de vil gerne skabe en fed lejr sammen. Der er for eksempel rigtig mange frivillige, som bare har startet rigtig meget op, og jeg oplever, at de andre tager med til det og støtter op, og det synes jeg er megafedt. Jeg oplever også, at der i år er rigtig mange, der gerne vil noget med KFS og brænder for at lave fede fællesskaber og komme ud og fortælle om Jesus. Jeg havde tre piger i dag, som bare gerne ville lave en aften for deres kammerater, hvor de kunne komme og få stillet alle deres spørgsmål om Jesus. De ville gerne have hjælp til at lave sådan en aften, og de trippede næsten på stolene, fordi deres venner bare skulle høre om Jesus. Det er fedt, at jeg som konsulent kunne få lov til at hjælpe med at skabe rammerne. Der er mange, der har venner, som er søgende, og de vil gerne have sparring om, hvordan de kan fortælle deres venner om Jesus. Dét er jeg blevet opmuntret af – at der er KFS’ere, som brænder for vores mission og for at fortælle deres venner om Jesus.

Hvilket øjeblik fra lejren kommer du til at huske?

Det er, da vi holder regionssamling den første aften, og jeg er samlet med alle KFS’erne fra Sydjylland og Fyn. Jeg får lov til at stå på et bord og have gang i en leg, og så er der bare 50 unge, der giver den fuld gas i legen, hvor det handler om at smide tøjlerne og turde lege med. Jeg står deroppe og tænker: ”Wow, fedt at arbejde, fedt at være tilbage og fedt at lave lejr med alle de her sindssygt fede unge mennesker!”

Peter Søes, lektor i teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus, bibeltimeunderviser

Hvorfor sagde du ja til at holde bibeltimer på Discipeltræf, og hvordan har det været?

Jeg sagde ja til at holde bibeltimer, fordi jeg smaddergerne ville og havde en stor lyst til det. Dengang jeg selv var en ung mand, var jeg med på utallige KFS-lejre og var meget glad for det. Det har været en vigtig del af mit liv med Gud. Jeg synes, der er hul igennem, når man taler til de her unge mennesker, og det er en stor glæde og fornøjelse. Man kan både mærke det, når man står i situationen, og det skinner også igennem i mange gode spørgsmål, samtaler og kommentarer. De peger på nogle unge mennesker, som virkelig er optaget af både at forstå troen og Jesus og at leve troen og Jesus på en måde, som gør en forskel i deres liv. Det synes jeg, er fantastisk at få lov at stå ved siden af.

Hvilke spørgsmål går igen, når du snakker med KFS’erne?

Jeg oplever, at de har to typer spørgsmål. Den ene går på, hvordan vi får det, Jesus siger, og troen på ham til at hænge sammen med vores hverdagsliv, den type problemstillinger. En anden type spørgsmål er fra folk, som har læst noget i Bibelen og har spørgsmål til troen eller troens forhold til andre ting i livet, videnskab og den slags.

Hvilket øjeblik fra lejren kommer du til at huske?

Jeg tror, jeg kommer til at huske, da jeg fortalte om min yndlingsbibeltekst, som er fra Lukasevangeliet kapitel 15 om den fortabte søn og den ældre bror, som er lige så fortabt. Om kærlighed fra Gud, som er så fantastisk. Det var fantastisk at dele den med så mange mennesker.