Tre år mere til Jakob Højlund

15. sep. 2026

I KFS ser vi frem til yderligere tre år med Jakob Højlund på generalsekretærposten. Hans kontrakt, som oprindeligt udløb i sommeren 2027, er nemlig blevet forlænget til 2030.

Jakob Højlund

Dét er der stor tilfredshed med hele vejen rundt:

”I bestyrelsen glæder vi os over, at Jakob Højlund har taget imod en kontraktforlængelse med KFS. Vi har set på de udfordringer og opgaver, som ligger foran, og vi er taknemmelige for at have en erfaren og motiveret generalsekretær, som blandt andet er klar på at lede en ny strategiproces, som vi så småt er ved at tage hul på. Vi ønsker at nå flere studerende med evangeliet, og den opgave glæder vi os over, at Jakob er dybt engageret i. Vi håber, I vil være med til at bede for KFS’ ledelse og bære bevægelsen gennem forbøn,” siger Anders Møberg, formand for KFS’ bestyrelse.

Den efterhånden erfarne generalsekretær ser frem til at fortsætte det arbejde, han er godt i gang med:

”De sidste fire år, jeg har været med i KFS, har været utroligt spændende og opmuntrende. Jeg startede på bagkanten af corona, og vi havde på det tidspunkt mistet kontakt til mange unge på studiestederne. Der skete også omvæltninger og forandringer i organisationen, blandt andet lukningen af LTC, så de første par år var også krævende. Men alle medarbejdere har arbejdet virkelig godt og målrettet hele vejen igennem, bestyrelsen har turdet tage modige beslutninger, og vi har oplevet, at Gud har velsignet det hele, så antallet af engagerede KFS’ere, KFS-grupper og deltagere på lejrene er vokset markant de sidste par år. Det er et privilegium at kunne fortsætte i dette arbejde, og vi ser stadig uudnyttet potentiale i forhold til at nå endnu flere med verdens bedste nyheder: Jesus, som kommer til os for at favne os med sin kærlighed og tilgivelse. Intet er bedre og vigtigere end ham, og det glæder mig, at jeg kan fortsætte i KFS frem til 2030,” siger Jakob Højlund.

Læs andre nyheder

Her er nogle andre nyheder, du måske vil finde interessant

Se alle nyheder

Vil du have nyt fra KFS?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyt fra KFS sendt på mail.