Teksten fra KFS' logo
KFS sender Sarah til Montenegro
25. maj rejser Sarah Klejnstrup til Montenegro, hvor hun skal hjælpe til i EUS (det montenegrinske KFS) i de kommende 3-6 måneder – et land og en organisation KFS har samarbejdet med i mange år. Mød Sarah her, hvor hun også fortæller lidt om, hvorfor netop Montenegro har fået en særlig plads i hendes hjerte.
KFS sender Sarah til Montenegro
21. maj 2024

Montenegro er et land, KFS og mange KFS’ere har fået lagt på hjertet på en særlig måde. Vi har fulgt, støttet og samarbejdet med deres kristne studenterorganisation EUS i mange år, og gennem tiden har mange LTC’ere og KFS’ere fået lov til at møde og lære af vores kristne brødre og søstre her. Et møde, der har inspireret og vakt glæde, givet nye perspektiver og på en særlig måde vist os, hvordan man kan drive studentermission – også under svære vilkår.

Derfor er det også en stor glæde for KFS’ generalsekretær, Jakob Højlund, at KFS igen kan sende en KFS’er til landet for at hjælpe og støtte det arbejde:

”KFS har i mere end to årtier engageret sig i det kristne studenterarbejde, EUS, i Montenegro. Vi er utrolig glade for, at Sarah giver et stort bidrag til dette engagement ved at rejse til Montenegro og hjælpe vores brødre og søstre i arbejdet for evangeliet. Vi ønsker hende og EUS Guds rige velsignelse!”

Hilsen fra Sarah

Hej KFS'ere fra nær og fjern. Mit navn er Sarah Klejnstrup, jeg bor i Odense og var ansat som volontør i KFS i Fyn og Trekantsområdet tilbage i 22/23.

Det glæder mig, at jeg nu endnu en gang kan tage del i Guds mission blandt de studerende. Nu ikke i Danmark, men i Montenegro.

Min historie med Montenegro startede, da jeg gik på LTC (KFS's højskole), hvor vi tilbage i efteråret 2021 tog til Montenegro. På turen med højskolen fik jeg en smag af den åbne og energiske kultur, der er i Montenegro og på hele Balkan.

Historien om de jugoslaviske krige i 90'erne og deres efterfølgende konsekvenser gjorde også et stort indtryk på mig, inden jeg skulle til Montenegro første gang, og den bøn om næstekærlighed og fred på tværs af landegrænser er fortsat noget, jeg beder om.

På min første tur til Montenegro fik jeg også et indblik i, hvordan det ikke er så nemt for de lokale at være protestantisk kristen i et ortodokst land. Det og meget andet startede en nysgerrighed, som ikke kunne mættes af den tur alene. Af denne grund rejste jeg tilbage året efter af to omgange. Og siden jeg satte mig på det første fly væk fra landet, har jeg vidst, at jeg skulle tilbage i en længere periode og tjene med i den mission, som Gud har blandt de studerende i Montenegro.

I Montenegro er deres studentermission ikke særlig stor, der er kun 3 Jesuscentrerede kirker og kun omkring 100 personligt troende kristne. Men på trods af antallet holder de bibelstudier hver uge for de studerende, både delt op i køn og sammen. Så har de også et Alphakursus kørende lige nu og en gruppe, man kan mødes i, hvor man øver sit engelske sprog.

Jeg glæder mig virkelig først og fremmest til at følges med de unge i tro og hverdag og dermed få indsigt i deres glæder og frustrationer. Jeg kommer også til at tage del i nogle lejre og selvfølgelig prøve at lære noget af det montenegrinske sprog – det skal nok blive sjovt. Men ja, at opleve kulturen, dele evangeliet og læse i Bibelen med de unge. Det er nok det, jeg glæder mig mest til.