
KFS har ikke en officiel holdning til særligt indrettede bederum på uddannelsesinstitutionerne. KFS – dvs. KFS-grupper på studiestederne – eksisterede længe før, det første bederum blev etableret, og vi har planer om at eksistere længe endnu, hvad enten rummene bliver lukket eller ej. Vi klarer os fint uden særligt indrettede rum. Vi har ikke et problem med, at de findes eller genetableres, men de er ikke vores kamp.
KFS er en studenterforening, som engagerer studerende på universiteterne i alle de fire store universitetsbyer. Vi følger universiteternes ordensregler som enhver anden studenterforening, og må derfor låne lokaler til vores KFS-grupper, hvor studerende mødes og taler om tro, læser i bibelen og beder sammen. Det har ikke ændret sig efter lukningen af stille-/bederum.
Vi glæder os over, at ledelsen på København Universitet, i forbindelse med deres lukning af stille-/bederum, netop har bekræftet værdien af meningsmangfoldighed, herunder tro og religion, og at studerende selvfølgelig må bede.
Vores kamp er åndsfriheden
Vi har dog en enkelt korrektion, som er vigtig at bringe. I forbindelse med lukningen af bederum i København er der blevet lavet en sammenligning med gymnasiernes praksis på området. Her har forperson for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, udtalt, at flertallet af danske gymnasier ikke tillader religiøs aktivitet på matriklen.
Dette stemmer ikke overens med vores oplevelse. Vi møder et nej til KFS-grupper på knap en tredjedel af landets gymnasier. To tredjedele kan altså godt finde ud af meningsmangfoldighed og åndsfrihed.
Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi ønsker en ændring af forbuddet hos den sidste tredjedel. Og som medlemsorganisation under Dansk Ungdoms Fællesråd arbejder vi for, at kristne gymnasieelever, frivilligtog på eget initiativ, kan få lov til at mødes i frikvartererne og dele deres tro, læse en bog fra antikken (Bibelen) og bede en demokratisk (alle må deltage eller lade være) bøn sammen. Alt sammen uden negativ social kontrol og kønsopdeling!
Vores kamp er ikke de særligt indrettede rum til religiøs praksis. Vores kamp er åndsfriheden, som sikrer, at studerende kan mødes frit og tale om tro midt i deres skole- og studiehverdag.
Og til allersidst: Selvom en del gymnasier har indsnævret friheden for deres elever, er der remgang i antal KFS-grupper og engagerede KFS’ere. Det glæder vi os meget over! Så tak til Gud – og samtidig beder vi ham om hjælp med at åbne de lukkede døre. Og det, kære KFS-venner, må I meget gerne tage del i!