Otte dage i Zimbabwe med KFS: "Gud er bare større, end vi kan fatte"

Morten Villumsen, går i 3.g på HTX i Silkeborg:

"Det er svært for mig at fatte mig i korthed, fordi turen var fyldt med så mange berigende oplevelser og indtryk. Det var helt vildt sjovt og befriende, da vi på en meget autentisk og legende måde skulle lære at spille traditionel afrikansk musik, hvor vi samtidig bare havde en fest i mødet med den zimbabwiske kultur, der opfordrede til dans og glæde. Herudover så er jeg, efter at være kommet hjem, stadigvæk helt grundlæggende forbavset over deres enorme gæstfrihed og åbenhed. For mig har det virkelig gjort indtryk, hvordan de både som følge af og på trods af deres levevilkår inddrager Gud i hele deres liv og alle deres foretagender. Dagligt udviser de en tillid og taknemmelighed til Gud, som jeg tænker, at vi kan lære meget af herhjemme i Danmark. Selvom de rent materielt og økonomisk nærmest intet har, så besidder de en stor åndelig rigdom, som tydeligt kan ses og mærkes. De udviser ingen tilbageholdenhed, når det kommer til deres tro.

Den samme gæstfrihed og generøsitet, der for mig har været til inspiration, har samtidig også provokeret mig, fordi det er meget stort for mig at se parallellen til historien om den fattige enke, som giver allermindst, men endog giver allermest i forhold til, hvad hun ejer. I sammenligning med dem, så føler jeg mig som den unge rige mand, der i relationen til Jesus forguder sin velstand og ikke er villig til at give afkald på den. Det udfordrede mig meget at skulle tage imod deres gæstfrihed og gaver, når jeg ikke følte mig fortjent til den. Imidlertid udfordrede det mig også til selv at være mere generøs og gæstfri, for hvis mine privilegier og velstand er en velsignelse givet af Gud, så er den velsignelse ikke forbeholdt mig og må derfor være til glæde for flere end blot mig."

Klara (yderst tv.) og Morten (th.)

Klara Hammer-Helmich, går i 2.g på Sankt Annæ Gymnasium:

"Turen til Zimbabwe var mega fantastisk. Særligt fedt var fællesskabet i vores rejsegruppe, kulturen, vi blev mødt af, med dans og ærlige snakke og de smukke naturoplevelser, vi fik. Noget af det, jeg tager mest med mig, er en snak, vi havde efter kirke, hvor vi kvinder snakkede med kirkens kvinder om, hvad det vil sige at være en kristen kvinde for dem og for os. De var helt vildt ærlige og fortalte frit om presset, der bliver lagt på dem. Jeg blev meget inspireret af deres åbenhed over for os og fik et stort indblik i deres liv.

Det, der gjorde størst åndeligt indtryk, var måden, hvorpå de kørte deres kirke med åbent, hverdagsbrugbart bibelstudie efterfulgt af en prædiken og mega fed lovsang. Derudover var der noget særligt ved at sidde om aftenen i vores gruppe og lovprise Gud og skiftes til at dele en andagt. Selv når vi var kommet sent hjem og var udmattede efter en lang dag, tog vi os stadig tid til lovsang og andagt. Så stærkt.

Det mest udfordrende var nok at spise en larve, men derudover skulle jeg også lige vænne mig til at være helt åben overfor de lokale. Men eftersom de var totalt imødekommende, tog det ikke lang tid, før man havde vænnet sig til det."

Alberte Slot, går i 3.g på HHX i Skjern:

"Turen til Zimbabwe var mega inspirerende og lærerig. Vi blev bare fyldt op af indtryk fra det spændende møde med kulturen og samfundet gennem vores mange snakke med imødekommende, glædespredende mennesker fra Zimbabwe.

Jeg tager særligt oplevelsen af en lokal gudstjeneste med mig hjem. Det er svært at forklare det fuldstændigt. Men stemningen er bare festlig, varm og imødekommende fra start til slut. Vi bliver taget imod med sang og dans, og det viste sig, at vi selvfølgelig også senere skulle give et dansk nummer. Så vi gav den gas med “Kongebørn” med fagter, og de elskede det. Gudstjenesten var festlig med masser af inddragelse af menigheden. Jeg tager særligt med, hvor spændende det var at se, hvordan de holdt gudstjeneste, deres frimodighed i at vise og dele deres Jesus-glæde, og at det hele ikke behøver at være perfekt.

Derudover var det også så fedt at opleve den kristne menighed i et endnu større perspektiv. Altså WOW, Gud er stor. Han er ikke bare den samme i hele Danmark, hele Europa, nej, i hele verden! At få lov at prise den samme Gud, side om side med folket i Zimbabwe; Gud er bare større, end vi kan fatte!

Jeg tror, at det, der har gjort størst åndeligt indtryk på mig, er på ny at erfare Guds almagt og nærvær. Hans nærvær i Zimbabwe var så tydeligt at se. Det var så inspirerende at se hans ånd og hans lys i så mange folk fra Zimbabwe. De har en tillidsfuld og taknemmelig tro, og de er næppe bange for at udtrykke det – det kan jeg som dansker, som har og får så meget, godt lære af.

Hvis jeg skal nævne noget, der udfordrede mig, så var det måske kulturmødet, herunder snakkene om forholdene i henholdsvis Zimbabwe og Danmark. Her blev det bare så tydeligt, hvor godt stillede vi er, og hvor velsignede vi er i Danmark. Og det vilde er jo, at selvom vi måske er dem, som er bedre stillede i Danmark på flere parametre, så er det godt nok i høj grad os, der kan lade os inspirere af dem og deres taknemmelighed."

Alberte (th.)

Rejsen blev planlagt samarbejde med Viva Danmark, som også sendte deres tidligere volontør Agnete med os på eventyr. Både dem og deres samarbejdspartnere i Zimbabwe har været en stor hjælp på turen, og i KFS er vi meget taknemmelige for samarbejdet.