Vi ønsker ikke at holde det håb, vi har fået, for os selv. Tværtimod er KFS' vision at kende Jesus og gøre Jesus kendt for alle studerende i Danmark.
Af vores overordnede vision udspringer følgende ønsker, som vi har for KFS' arbejde:
- At de kristne studerende (KFS'erne) igennem KFS må opmuntres til at holde fast ved troen på Jesus igennem de personlige og åndelige udfordringer, som de møder i deres studietid. Bl.a. ved at diskutere forholdet mellem fag og tro.
- At KFS'erne må få frimodighed til at bruge mulighederne for at dele deres liv og tro med medstuderende i hverdagen.
- I studietiden lægges kursen ofte, når det gælder fremtidigt arbejde og kristen tjeneste. KFS formidler et konkret kald til konkrete opgaver i samfundet, i kirken herhjemme, og i tværkulturel mission.