KFS' sekretariat
Ribevej 71, Ødsted
7100 Vejle

kfs(at)kfs.dk

tlf 35 43 82 82
fax 35 43 48 04

giro 405 4954
reg.nr. 9541
konto nr. 0004054954

CVR-nr. (SE-nr.) 51027116

For mere information tryk her

Kategori: Ansatte

Ny mand i Århus

KFS byder velkommen til Daniel Hougaard, som tager over efter Klaus Vibe i Århus og omegn.

Fra 1. august er det ikke længere Klaus Vibe, man vil kunne møde til KFS-arrangementer og på skoler i Århus og omegn. Klar til at tage over står Daniel Hougaard, nyslået teolog og begejstret ved udsigten til at skulle arbejde blandt KFS'erne. Daniel er gift med Karina, der er lærer, men søger nyt arbejde i Århus. Sammen har de to piger: Silje på 3 år og Alberte på 5 måneder. 

Om sig selv fortæller Daniel: "Som person er jeg meget ekstrovert, så det er sammen med vennerne og familien, jeg slapper af og finder min energi. Dog er der med årene sneget sig en ny side frem bag om ryggen på mig, stunder alene med en god bog og ture alene med fiskestangen, bliver mærkeligt nok mere og mere værdsat".

"Jeg glæder mig voldsomt til at begynde arbejdet i KFS. Jeg sad i juni til lederdag på KFS-centeret, hvor temaet var studentermission. Vi drøftede, hvordan vi som KFS udlever vision om,  gøre Jesus kendt blandt de studerende på videregående uddannelser. Her følte jeg min krop sitre af glæde over og taknemmelighed for, at dette skulle være mit kommende arbejdsområde.

Jeg oplever, at Jesus gør en stor forskel for mig, og brænder for at studerende og gymnasieelever i Århus må få lov til at opleve, at Jesus kan gøre en stor forskel for dem, at livet med ham er et liv, der er fyldt af livsgivende håb, der springer livets grænser".

KFS byder Daniel varmt velkommen!


Af: Annie Schjelde Rasmussen

| 5. juli 2010 10:13 Alder: 66 dage