KFS' sekretariat
Ribevej 71, Ødsted
7100 Vejle

kfs(at)kfs.dk

tlf 35 43 82 82
fax 35 43 48 04

giro 405 4954
reg.nr. 9541
konto nr. 0004054954

CVR-nr. (SE-nr.) 51027116

For mere information tryk her

Kategori: LTC

Otte højskoleelever fortsætter på overbygningen

Basis-delen nærmer sig sin slutning for KFS’ højskoleelever ”LTC’erne”, men otte elever fortsætter på overbygningen

De har nu fire måneders ledertræning, evangelisation og bibelundervisning bag sig – og for nogen af dem er det snart slut... KFS’ højskoleelever på Ledertræningscenteret (LTC) er på sidste del af basis-opholdet, som afsluttes til jul.
Men for otte af de i alt 12 elever, er det endnu ikke tid til at sige farvel til LTC. Efter jul venter fire måneders overbygning med blandt andet udlandstur, efterskolebesøg og studiestedsbesøg.

Blandt de otte, der fortsætter er 20-årige Manja Johanna Lindeskov Pedersen fra Hellerup.

- Når man går på LTC, bliver der sat en masse ting i gang inde i én, og det, synes jeg ikke, er færdigbearbejdet endnu. Jeg vil gerne have en større indsigt i, hvad Gud vil bruge mig til, fortæller Manja.

Hun glæder sig særligt til udlandsturen, der igen i år går til Etiopien.

- Det bliver spændende at arbejde med en anden kultur i missionsarbejde, lyder det fra Manja.

Egentlig havde hun ikke ved starten af LTC-opholdet besluttet sig for at fortsætte på skolen efter jul, men nu kan hun bare ikke lade være, fortæller hun.

- Jeg synes, jeg på LTC har fået lagt et godt fundament for min tro, men jeg vil gerne have det bliver endnu mere solidt. Samtidig er det dejligt, at vi er et ret lille fællesskab. Det er lærerigt at skulle bo tæt sammen med andre mennesker, siger Manja.

I denne uge er LTCerne på ”teamperiode” rundt omkring i landet, hvor de på i alt tre teams besøger gymnasier og lokale KFS-grupper. Herefter venter nogle ugers undervisning på skolen i Ødsted, inden det er blevet tid til et farvel til fire af eleverne – og et på gensyn til de resterende otte.

 

 

 

 


Af: Helle Bastrup

| 1. december 2009 13:26 Alder: 282 dage