KFS' sekretariat
Ribevej 71, Ødsted
7100 Vejle

kfs(at)kfs.dk

tlf 35 43 82 82
fax 35 43 48 04

giro 405 4954
reg.nr. 9541
konto nr. 0004054954

CVR-nr. (SE-nr.) 51027116

For mere information tryk her

Kategori: Generelt

KFS-gruppe på rustur med nye studerende

Da det nye hold dyrlægestuderende i København skulle på rustur, tog KFS-gruppen med

Som kristen er det ikke altid nemt at være på rustur, når kammeraterne indtager alkohol i store mængder, og man ikke selv har lyst til at hoppe med på vognen. Det kunne både JyllandsPosten og Urban fortælle om i den forløbne uge, hvor blandt andre KFS’ generalsekretær Robert Bladt blev interviewet.

Men rusture behøver ikke at være surt show som kristen, lyder meldingen fra KFS-gruppen på biovidenskab fra Københavns Univeristet. Da det nye hold dyrlægestuderende drog af sted på rustur, tog KFS-gruppen med, fortæller KFS-repræsentant Peter Bach Nikolajsen.

- På rusturen skulle der være et såkaldt ”interesse-løb”, hvor fakultetets forskellige foreninger fik mulighed for at stå for en post. Den kristne forening tog med og fik på den måde lejlighed til at fortælle de nye studerende om, hvad vi laver, at vi gerne vil tage faglige emner og kristendom op. Samtidig inviterede vi til et opstartsmøde den følgende torsdag, siger Peter, der også fik reklameret for StorKFS i København.

Efter en introduktion til den kristne forenings aktiviteter fulgte en omgang ”gæt og grimasser” med temaet ”Noas artk”.

- Posten fungerede rigtig godt, og folk var meget åbne. Generelt er der nogle rigtig gode rusture på biovidenskab, hvor man sover i bivuak, og nærmest føler man er på en slags spejderlejr. Her er masser af plads til dem, der ikke drikker, fortæller Peter.

-------------------------------------------------------------------------------
Fik du ikke læst mandagens artikler med interview af Robert Bladt? Se dem her

http://jp.dk/indland/article1807287.ece

http://www.e-pages.dk/urban/672/

 

 


 

| 9. september 2009 10:19 Alder: 1 år