KFS' sekretariat
Ribevej 71, Ødsted
7100 Vejle

kfs(at)kfs.dk

tlf 35 43 82 82
fax 35 43 48 04

giro 405 4954
reg.nr. 9541
konto nr. 0004054954

CVR-nr. (SE-nr.) 51027116

For mere information tryk her

Kategori: Lejre og stævner

Nu kan du tilmelde dig Studenterkonferencen

Sol, sommer, beach volley og undervisning! Husk at tilmelde dig årets studenterkonference

Endnu engang inviterer KFS alle studerende på videregående uddannelser på et brag af en konference i Vejle. 

6.-11. juli lukker Grejsdalens Efterskole dørene op for fem dage med undervisning og fællesskab, alt sammen placeret i skønne omgivelser midt i den smukke Grejsdal.

- Det er her i dette smørhul, at du til sommer efter studieårets afslutning velfortjent vil kunne geare lidt ned og mænge dig i selskabet med snesevis af andre spændende og hyggelige mennesker, lyder det fra komitéen, der arrangerer lejren.



I alt vil tre forskellige talere bidrage med undervisning på lejren:

Lejrens udenlandske navn er Gerald L. Bray, som er teologisk professor og præst i den anglikanske kirke. Derudover har han undervist på universiteter i både England og USA. Gerald L. Bray vil i sin undervisning tage udgangspunkt i Fadervor.

Fra Danmark kommer Conni Kappelgaard, som har mange års kirkeligt arbejde i Etiopien bag sig. Connis undervisning vil blandt andet handle om de mange oplevelser i Etiopien, hvor hun blandt andet har været medleder på et kursus for mennesker, der ønskede at kende mere til kristendommen.

Sidst men ikke mindst kommer også Børge Haahr Andersen på talerstolen på lejren. Han har lang KFS-erfaring bag sig. Som gymnasieelev og teologistuderende var han aktiv i KFS, og siden har han også været ansat som KFS-sekretær og senere medlem af bestyrelsen. I dag arbejder han som rektor på DBI.

Udover den spændende undervisning bliver der selvfølgelig masser af tid til strandture, fodbold, koncert, caféhygge og alt, hvad der ellers hører til sommerferieafslapning. Men studenterkonference bliver ikke det samme uden dig! Så skynd dig ind på www.studenterkonference.dk og tilmeld dig med det samme!

 


Af: Helle Bastrup

| 3. juni 2009 10:55 Alder: 1 år