KFS' sekretariat
Ribevej 71, Ødsted
7100 Vejle

kfs(at)kfs.dk

tlf 35 43 82 82
fax 35 43 48 04

giro 405 4954
reg.nr. 9541
konto nr. 0004054954

CVR-nr. (SE-nr.) 51027116

For mere information tryk her

Kategori: Ansatte

Anders bliver menig KFS'er

Anders Seekjær dykker efter fire år blandt fynske og syddanske KFS'ere tilbage i bøgerne

Det er, figurativt og bogstavelig talt, store sko, som nyansatte Thomas Frovin står overfor at skulle fylde ud. Anders Seekjær takker af og skal, efter fire års tjeneste blandt de fynske og syddanske KFSere, i gang med at læse videre. 

Anders er i forvejen uddannet fysioterapeut og vil nu tage en kandidat i folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet. 'Det er 2 år med fuldtidsstudium og jeg glæder mig til at være menig KFS’er' fortæller han. 'KFS’ arbejde er noget helt unikt og jeg kommer til at savne det missionale fokus rigtig meget, når jeg ikke længere skal arbejde full time. KFS var næsten ukendt for mig, da jeg blev ansat, men jeg er i den grad blevet grebet af visionen undervejs. Den vision vil jeg, så godt jeg kan, bære med mig videre, og jeg glæder mig til at være helt almindelig KFS’er – hvad det så end vil sige.'

KFS kommer også til at savne Anders, som har været en engageret, kreativ og stabil medarbejder, både i den daglige kontakt med KFS'erne og som tovholder på diverse lejre. Vi ønsker Anders Guds velsignelse over den kommende studietid og tak for indsatsen!


Af: Annie Schjelde Rasmussen

| 31. januar 2010 17:55 Alder: 221 dage