KFS' sekretariat
Ribevej 71, Ødsted
7100 Vejle

kfs(at)kfs.dk

tlf 35 43 82 82
fax 35 43 48 04

giro 405 4954
reg.nr. 9541
konto nr. 0004054954

CVR-nr. (SE-nr.) 51027116

For mere information tryk her

Kategori: Generelt

KFS’er skaber debat i hverdagen

Det er en del af KFS’ målsætning, at 200 studiesteder i en periode i løbet af de tre år målsætningen løber, har en KFSgruppe eller en KFSkontaktperson. Men hvorfor er KFS’ere vigtige på skolerne?

Dorte fra Tønder gymnasium har fået mange positive oplevelser af at være kristen i gymnasietiden, som slutter til sommer. Og hun har sat et positivt aftryk. I Blå Bog skrives der bl.a. at hun har en rigtig stærk tro, hvilket er fedt, til tider misundelsesværdigt!

Siden 2. g har Dorte været meget sammen med seks piger fra klassen både i skolen og fritiden. De går på café, ser X-Factor, og går i byen engang imellem. Det skaber diskussion, at nogle er ateister, og Dorte er kristen.

I starten var veninderne meget skeptiske. De havde oplevet, at andre kristne lukkede sig, hvis de fik spørgsmål om tro - og det virkede mærkeligt. Dorte har derimod været helt åben. Flere gange har de lavet en aften, hvor veninderne har kunnet spørge løs om alt fra Dortes forhold til druk og sex, Bibel og videnskab. -Jeg har sagt til dem, at jeg ikke har svar på alt, men hellere at de får mit umiddelbare svar, end at de brænder inde med spørgsmål.

Dorte har en klar oplevelse af, at man vinder ved at stå frem. -Jeg har taget mine konfrontationer. Men du kan ikke vise det halvt, når du er kristen. Mit formål er ikke, at de forstår eller at de bliver en del af det – bare de respekterer det.


Af: Louise Graversen

| 25. februar 2010 14:20 Alder: 196 dage