Kære KFS’ere

TAK for 6 gode år i fællesskab med jer om at kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt studerende. Det har været et kæmpe privilegium at arbejde sammen med jer om KFS’ sag. Jesus lever, og han elsker studerende – jer og alle de andre. Hvis det virkelig er rigtigt, ja, så er det jo ikke noget, som kun er for os, men for alle, og jeg har været inspireret af at se, hvordan I har forsøgt at formidle det til jeres medstuderende.

Jeg håber, at KFS vil være et sted, hvor der bliver talt om Jesus, og at KFS også fortsat vil være nogen af dem, der fører samtalen om, hvordan vi taler om Jesus. For hvis Jesus er svaret, hvad er så spørgsmålene? Hvis Jesus er løsningen, hvad er så problemet? Hvis Jesus er de gode nyheder, hvad er så de dårlige nyheder, der giver mig en længsel efter gode nyheder? Det er en samtale, som ikke bare er vigtig i KFS. Men jeg tror, vi er mange, der vil se hen til jer for inspiration til, hvordan vi formidler dette – også i andre sammenhænge.

Jeg håber også, at KFS forsat både vil søge og bidrage med inspiration internationalt. KFS har familie over hele verden, og vi er en del af noget, som er meget større og meget mere dynamisk, end vi kan forestille os hjemme i vores egen lille KFS-gruppe. Jesus rækker ud til studerende alle steder. I skrivende stund er der 160 medlemsbevægelser i IFES, og der er yderligere 22 søsterbevægelser på pionerstadiet. Der må næsten være en form for ligefrem proportionalitet mellem, hvor meget vi eksponeres for Guds verden og hans mennesker, og hvor meget vi kan lære om, hvem Gud er, og hvad han gør i vores verden. Vi er hver især optaget af, hvordan det skal have et udtryk, at vi er nogle kristne på vores lokale studiested – og vore søstre og brødre uden for landets grænser kan i den grad inspirere os.

Jeg håber, KFS vil være, hvad en far skrev til mig i foråret: ”Tak til alle jer i KFS, som giver vores børn så fantastisk meget godt og nogle helt enestående og trygge rammer at tage medejerskab og slå sig løs i.” Jeg synes, det var en fin måde at udtrykke, hvad KFS gerne må være, som jeg ser det. En enestående og tryg ramme at tage medejerskab og slå sig løs i. En ramme, fordi KFS i sin grund står for noget, der står fast. En tryg ramme, præcis fordi det står fast, men også fordi der er plads til at slå sig løs og dermed også ind imellem slå en skævert og skubbe lidt til det eksisterende for ikke bare at overtage det blindt, men netop for at kunne eje det og bære det videre.

Først og sidst ønsker jeg, at KFS vil være et sted, hvor der ikke er noget mere vigtigt eller ærefuldt end at få lov til at høre sammen med Jesus. Fordi han er værdig. Fordi han er god. Det er ikke altid nemt at følge ham eller tjene ham, men han er altid god; han lader os aldrig i stikken, og han tager altid den tungeste ende af byrden. Må det altid være den største ære for os – midt i dagligdagens dont, at Jesus inviterer os til at følge og tjene ham. Det er livet værd.