|
Hvor får KFS sine penge fra?
Af hele KFS' indkomst i 2009 på 6,4 mio kr., kom de 5,2 fra private gaver. KFS lever af jer, der giver gaver! Heldigvis er der mange, der støtter arbejdet, KFS har omkring 450 gavebreve og 550 fastgivere. Som det ses af cirkeldiagrammet, er gavebrevene den markant største indtægtskilde. Gavebrevsyderne gav i 2009 i alt 3,3 mio kr. Du kan se flere detaljer om KFS' økonomi i årsrapporten fra 2010 som du kan downloade her.  Den største vækst i antallet af givere er nye fastgivere, som på 7 år er steget fra 78 til 550 personer. De nye fastgivere er hovedsagelig studerende og gymnasieelever. På påskelejr 2009 kom der over 100 nye fastgivere til.
Hvad bruger KFS pengene til?
Mennesker er det vigtigste redskab i KFS’ arbejde. Mennesker, der bringer Bibelens budskab til studerende, og som hjælper og opmuntrer kristne studerende i troen. Derfor er løn den største udgiftspost i KFS.
8 KFS-sekretærer arbejder i direkte kontakt med de studerende, og 8 andre arbejder med på samme sag enten ved at undervise på LTC eller stå for administrative opgaver. Cirka tre fjerdedele af KFS' indtægter går til løn.  De resterende udgifter fordeler sig på mange typer udgifter. Størst er udgifter til adminstration og andet (fx udgifter til telefon, porto, kopimaskiner, forsikringer, edb, revisor og kurser). Desuden har KFS som mål at 5 % af indtægterne skal videre til det internationale studenterarbejde gennem IFES.
|