Læs Robert Bladts bagsidebiddrag fra Til Tro nr. 1 2012

Af generalsekretær Robert Bladt Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Som en udpræget hjemmeføding har det været en udfordring for mig at repræsentere KFS internationalt. Men jeg må bekende, at det har været godt og udviklende for mig at træde ud af komfortzonen og møde kristne fra andre lande, kulturer og kirkelige traditioner.
   
Det gælder på et praktisk plan som KFS’ budget. Jeg kommer let til at fokusere på de midler, vi mangler. Så kan jeg tænke på min kollega Tom fra Belgien. Han er eneste lønnede ansatte i Ixtys (belgisk KFS). Han har sekretærer, som hjælper med at støtte og udvikle studiestedsarbejdet, men han kan ikke give dem løn. Derfor er de ofte ansat i et halvt eller et helt år, inden de er nødt til at finde et lønnet arbejde. Nogle semestre har Tom derfor fire ansatte, andre semestre ingen. Hans historie har fået mig til at fokusere på de midler, vi har i KFS i stedet for dem, vi mangler. KFS har mange venner, som er trofaste i deres givertjeneste. Det giver os mulighed for at skabe kontinuitet i vores støtte og udvikling af arbejdet blandt danske studerende.

I IFES – det internationale studenterarbejde – er KFS i mindretal som luthersk bevægelse. Derfor udfordres jeg også teologisk af mødet med mine kolleger fra andre lande. Det betyder for eksempel, at når jeg skal gøre rede for mit syn på dåb og nadver, må jeg henvise til det, vi er fælles om at anerkende som autoritet, nemlig Skriften og læren om retfærdiggørelse af nåde ved tro. I en samtale om vores forskellige syn på sakramenterne gik det op for mig, at den lutherske praksis med dåb og nadver forstærker læren om retfærdiggørelse af nåde ved tro. Ingen kan være mindre fortjenstfuld end et barn, der bæres til dåb. Det modtager nåden uforskyldt.

Kosmopolit bliver jeg aldrig. Men jeg indrømmer, at det er en kilde til både fornyelse og vækst at møde kristne fra andre lande, kulturer og kirkelige traditioner. De hjælper mig både til bevidstgørelse og til at se mine blinde punkter. Forudsætningen er, at jeg ved, hvad jeg står for. Men så kan jeg også møde andre synspunkter og lade mig udfordre af dem.